Asiatiske muslinger

25. februar 2009
By

4 pers.

1 kg. muslinger

1 stilk citrongræs

saft af 1 lime

1 frisk, rød chili i tynde skiver

2 spsk. fishsauce

1 dåse kokosmælk

1 bdt. koriander eller bredbladet persille

Rens muslingerne under koldt vand. Fjern “skægget” og skyl dem grundigt. Kasser de muslinger der ikke lukker sig, når de bankes mod bordet.

Knus den tykke ende af citrongræsset med bagsiden af en stor, tung kniv. Skær det i grove stykker. Kom muslinger, citrongræs, lime, chili, kokosmælk og fishsauce i en stor, varm gryde. Læg et tætslutende låg på og lad muslingerne dampe i ca. 3-4 minutter – eller til de åbner sig. Smid de muslinger væk som ikke har åbnet sig. Drys med hakket koriander eller bredbladet persille og server straks med groft brød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer