Bønnesuppe med krydderolie

2. april 2009
By

4 pers.

400 g tørrede hvide bønner

1 spsk. groft salt

2 spsk. olivenolie

4 kviste salvie

2 kviste timian

½ frisk, rød chili, grofthakket

6 fed hvidløg, halveret

2 skalotteløg, halveret

Krydderolie:

8 kviste bredbladet persille

½ dl olivenolie

salt, friskkværnet epber

Læg bønnerne i blød i godt med koldt vand natten over, vær opmærksom på at de vokser til dobbelt størrelse. Næste dag hældes vandet fra og bønnerne skylles. Hæld dem i en gryde med rigeligt friskt vand og tilsæt salt, olie, krydderurter, chili, hvidløg og skalotteløg. Bring det i kog, skru ned og lad det simre i 1-1½ time. Det er vigtigt at der skummes undervejs for urenheder! Lad bønnerne køle af i vandet. Tag krydderurter, løg og hvidløg op af vandet. Blend bønnerne med ca. halvdelen af kogevandet til en tyk pure, hvis konsistensen er for tyk, så tilsæt lidt mere kogevand.

Krydderolie:

Blend persille med olie, salt og friskkværnet peber til en meget tynd pesto.

Varm suppen igennem og hæld den i varme tallerkner, dryp med krydderolien og server med noget godt, rustikt brød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer