Chili-/honningmarineret svinemørbrad

15. april 2009
By

4 pers.

2 svinemørbrad, afpudsede

Marinade:

3 fed hvidløg, finthakket

2 spsk. akaciehonning

4 spsk. soya

1 spsk. jordnødde- eller vindruekerneolie

Couscous:

2 spsk. olivenolie

300 g couscous

1 rødløg, finthakket

5 dl vand

salt, friskkværnet peber

2 modne, aromatiske tomater i tern

frisk kørvel, hakket

Skær svinemørbrad i mindre bøffer. Rør marinaden sammen og hæld den i en frysepose, sammen med mørbradbøfferne. Masser marinaden godt ind i kødet, luk posen godt og lad den marinere i mindst 4 timer, helst natten over.

Tag mørbradbøfferne op af marinaden. Varm jordnødde- eller vindruekerneolie op på en pande og steg bøfferne i 4-5 minutter på hver side, gem fedtstoffet.

Kom 2 spsk. olivenolie i en gryde og varm det op. Tilsæt rødløg og sauter ved lav til mellem varme i nogle minutter til de bliver bløde og begynder at tage lidt farve. Rør i det jævnligt. Tilsæt couscous og rør rundt. Kom vandet ved, sammen med salt og friskkværnet peber, lad det simre under låg i ca. 8 minutter. Sluk for varmen og tilsæt tomaterne. Hæld couscous i en stort fad og skær mørbrad i tyndere skiver, som lægges ovenpå. Hæld fedtstoffet fra mørbraden over og pynt med frisk, hakket kørvel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer