Culotte med svampesauce

14. april 2009
By

6 pers.

1,2 kg. okseculotte

groft salt, friskkværnet peber

1,2 kg. kartofler

4 porrer

2 spsk. olivenolie

500 g portobellosvampe i skiver

3 fed hvidløg, finthakket

1 spsk. friske timianblade, hakket

3 dl rødvin

3 dl piskefløde

Rids et fedtlaget på culotten i rudemønster. Drys med salt og friskkværnet peber. Steg i en ovn ved 200 grader i ca. 45 minutter, eller efter ønske. Lad stegen hvile inden den skæres ud.

Kog kartoflerne, pil den og hold dem varme.

Vask porrerne godt og skær dem i 4 cm. lange stykker. Damp dem i lidt letsaltet vand i ca. 6 minutter. Hæld olivenolie på en pande og steg svampe, hvidløg og timian, til svampe og hvidløg bliver bløde. Tilsæt rødvin og lad det simre i 5 minutter, tilsæt fløde og bring det til kogepunktet. Smag til med salt og friskkværnet peber. Skær den stegen i tynde skiver og server med kartofler, porrer og den skønne svampesauce.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer