Den “søde” juletid

25. november 2008
By

Så er det igen ved at være den tid på året: hele verden går amok i glitter, små røde huer, kugler i alverdens farver – kort sagt: JUL!!!

 

Lige meget hvor man kaster blikket hen, eller hvilken butik man vover sig ind i, bliver man overfaldet af julemuzak, flettede julehjerter, musetrapper og små nisser der kravler i op ad ALT. Jeg foreslår at der indføres en lov om at der IKKE må pyntes op til jul førend vi når den 1. december, for som tingene er nu, så er jeg ved at brække mig over juleting, når vi når den 1. december – og det er vel lige tidlig nok???

 

Jeg ved at nogen ELSKER julen – jeg hører selvsagt ikke til dem – og som bare ikke kan vente til den store julekasse med pynt skal hives frem. Måske er det de samme mennesker som ynder at sprøjte noget på vinduerne der skal gøre det ud for den sne som vi sjældent får, fletter hjerter og laver stjerner i et væk og som har julemænd kravlende overalt på deres hus – jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår det!!

 

Der spises æbleskiver i uanede mængder og drikkes ligeså meget gløgg – måske for at hjælpe julestemingen på vej, så man selv kommer til at holde af al den pynt man har hængt op??

 

Hvor er den “sande” juleånd blevet af?? Den hvor det handler om næstekærlighed, at have det hyggeligt sammen og hvor det er samvær med familie/venner der tæller???? Som det ser ud udefra går det mest op i hvem der kan købe de dyreste gaver, man skal helst lavet 10 forskellige slags julebag og ligeså mange slags konfekt – som ikke bare kan ligne sådan noget man tilfældigt har kastet sammen – nej, det skal helst ligne noget som en uddannet chokolatier har lavet! Ikke så sært at folk går ned med stress…….

 

Alle siger at nu skal vi rigtig hygge os og være sammen, men ofte ender julen i at nogen bliver ulykkelig, i stress, i lidt for mange juleøl og mænd/kvinder der sidder og vrider hænder når deres partner er til julefrokost….

 

Det er lidt ligesom nytårsaften, hvor man bare skal have det SJOVT, men at have det SJOVT er jo ikke noget der kan planlægges – det er noget der kommer af sig selv, når man slapper af og trives i selskabet……

 

Så måske vi alle bare skal slappe lidt af, lade være med at have så høje forventninger til os selv, andre og selve højtiden, men istedet for nyde selskabet med dem vi er sammen med. Måske vi også skulle vælge at være sammen med dem vi har LYST til at være sammen med og ikke dem vi BURDE være sammen med – det tror jeg vil fremme hyggen….

 

God jul til Jer alle – trods alt :-D

Tags:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer