Hærværk/drengestreger

21. december 2008
By

December måned er nok højsæson for drengestreger.

 

I skrivende stund har jeg for 2 timer siden tilbageholdt en ca. 14 årig knajt, der sammen med 3 af hans kammerater kastede æg på vore vinduer.

 

Havde netop tændt op i brændeovnen da, vi første gang registrerede nogle små brag vi ikke kunne identificere. Troede i første omgang, at det var skorstenen, der sagde “mærkelige lyde”.

 

Det var det så ikke. Det viste sig, at det var 4 knajte, der havde besluttet, at smide æg efter vores rytterlys i taget på vores hus. Det var først da de ramte et stort vinduesparti i stuen, at vi regnede ud, hvad der var årsagen til “de små brag”.

 

Det er sku da æg, sagde min kæreste…. På med træskoene og så på listefødder igennem en kulsort have, der vender ud mod et stianlæg, der er omkranset af nogle huse og så ellers et stort åbent område med boldbaner m.v.

 

Da jeg var en meter væk fra slynglerne råbte jeg dem an, og sprang frem fra hækken. De smed to bakker æg med 24 stk. og tog flugten.

 

Jeg fik fat i kravetøjet på den ene af banditterne og trak til. Han røg på røv og albuer, men jeg fastholdte  et godt tag i kraven på ham. Hans kammerater tog flugten og forsvandt ud af syne.

 

Jeg sagde til ham, at han bare kunne tage det helt roligt – så længe han opførte sig eksemplarisk.

 

Trak ham ind i huset og placerede ham på en køkkenstol. Fik relativt roligt forklaret ham, at jeg egentlig godt kunne acceptere drengestreger nytårsaften, men ikke gad vaske vinduer hver dag i hele december måned.

 

Sprugte til hans forældres telefonnummer. Det fik jeg – bortset fra, at det var noget han fandt på “on the fly”.

 

Dette kunne rimeligt nemt findes ud af ved et opslag på dgs.dk.

 

Han indrømmede, at han læg med telefonnummeret til hans forældre, men var ikke meget for at rykke ud med det rigtige nummer da de ville inddrage hans julegaver og mange andre forfærdeligheder ville ramme ham, hvis de fik kendskab til hans drengestreger.

 

Udsigten til at opholde sig sammen med mig i længere tid fik dog til sidst banditten til at rykke ud med et telefonnummer til hans mor. Det hjalp rigtig meget på hjæpsomheden, da jeg fortalte ham, at jeg ville køre ham på politistationen og så kunne hans forældre hente ham der i stedet – dette havde jeg nok ikke gjort, men det hjalp først rigtig da jeg tog min jakke på og fandt bilnøglerne frem.

 

Jeg ringede og drengens mor var meget forstående, og tilbød, at hun ville sende dem hen og gøre rent i morgen tidlig.

 

Dette afslog jeg dog, men sendte ham hjem. Moderen sagde tak fordi jeg havde ringet og ville tage en snak med ham.

 

Hvad dælen skal man gøre?

 

Skal man bare finde sig i det eller er det korrekt, at kontakte forældrene? Er det korrekt, at tilbageholde en dreng for drengestreger. Finder jeg mig i for lidt?

 

Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg kunne have gjort anderledes.

 

Fortryder dog, at jeg havde temmelig godt i kravetøjet – han kom ikke til skade – men jeg tror, at han tror, at jeg er lidt af en bad guy – hvilket ikke er tilfældet. Jeg blev lidt grebet af jægerinstiktet og fra min tid som udsendt i forsvaret ved jeg jo, hvor meget overraskelsesmomentet og i hvert fald en “myndig” optræden kan gøre, så jeg holdt godt fast i kraven på ham for han ikke skulle være i tvivl om, hvem der bestemte lige nu og her. Tror han fik sig lidt af en forskrækkelse indledningsvist. På den anden side – han var 14 år og er ikke lavet af glas.

 

Håber hans forældre tager en snak med ham, om at det ikke er acceptabelt at smide ting på andres huse.

Tags:

One Response to Hærværk/drengestreger

  1. tjaaa. on 11. januar 2009 at 20:15

    Jeg ved ikke om det var det, rigtige du gjorde. Men ja jeg ved ikke hvad jeg selv havde gjort, er selv 17 år. Så jeg har selv lavet den flere gange, bl.a. har jeg gjort det helt samme fra 3 år siden bare med en rådden frugt hvorefter manden fangede mig og min ven. Og tog fat om struben på ham… Men det tror jeg også ham manden har fotrudt han gjorde.

    Ang. det med at tage fat i ham tror jeg man skal passe på med for det kan ende med at man selv for et par på hovedet. Da de jo har mobil telefoner og vel os en del venner.

    MVh
    Bjørn -.-

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer