Friske forårsruller med kylling

15. april 2009
By

4 pers.

8 forårsrullepapir (rispapir)

1 bdt. thaibasilikum

200 g kyllingefilet, kold og kogt

1 gulerod i julienne

frisk purløg

100 g sukkerærter i julienne

frisk koriander

Serveres med.

100 g blandede babysalatblade

4 tsk. god olivenolie

4 spsk. sød chilisauce

Læg rispapir under et fugtigt klæde, så de kan trækkes fra hinanden uden at gå i stykker. Læg fyldet i en lille bunke på ca. 10 cm. på tværs, på den nederste del af hver stykke rispapir. Først basilikumblade, så små stykker kold kylling, gulerod, sukkerærter, purløg og koriander. Rul papiret stramt om fyldet, nedefra og ind mod midten. Ved midten foldes siderne ind og så kan der rulles resten af vejen. Dæk de færdige forårsruller med et fugtigt viskestykke, til alle er klar. Halver dem med et skråt snit lige inden servering.

Anret rullerne med salatblade, der er dryppet med god olivenolie og noget sød chilisauce til at dyppe i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer