Fritterede majskager

13. januar 2009
By

Giver ca. 100.

2½ dl friske (eller frosne) majskerner

1 rød peberfrugt i små tern

3 3/4 dl mel

1 1/4 dl majsmel

1 spsk. bagepulver

1 spsk. sukker

2 tsk. chilipulver

1½ tsk. spidskommen

et nip cayennepeber

salt, friskkværnet peber

2 store æg, let piskede

2½ dl mælk

2 spsk. purløg, klippet

solsikke- eller majsolie til stegning

Bring en gryde letsaltet vand i kog og blancher majskernerne i 2 minutter. Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af. Gentag med peberfrugten. Afkøl og stil det til side. Sigt mel, majsmel, bagepulver, sukker, chili, spidskommen, salt, friskkværnet peber og cayennepeber sammen i en stor skål. I en anden skål blandes letpisket æg, mælk, purløg, de blancherede majs og peberfrugt. Kom det i mel-blandingen og rør det sammen. Lad det hvile, tildækket i køleskab i ½ time.

Hæld olie i gryde eller en dyb pande, til det står ca. 2½ cm. op ad kanten. Varm det op ved middelvarme, til det syder om en tandstikke, det skal være ca. 190 grader varmt.  Kom 5-6 ½ spsk. af blandingen i olien – gør det forsigtigt så det ikke sprøjter. Kom ikke for mange i ad gangen. Vend dem rundt og lad dem stege, til de er gyldne på begge sider, det tager ca. 1 minut. Tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir. Server dem straks mens de er varme og server med stærk tartarsauce (se opskrift andet steds).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer