Fyldte muslinger

1. april 2009
By

4 pers.

1 kg. blåmuslinger

4 spsk. olivenolie

4 fed hvidløg i tynde skiver

1 glas hvidvin

10 skiver daggammelt brød

100 g mortadella (pølse)

1 håndfuld bredbladet persille

2 spsk. frisk oregano, hakket

Tomatsauce:

1 løg, finthakket

3 spsk. olivenolie

1 ds. flåede tomater af god kvalitet

Varm olie op i en gryde og kom hvidløg i, lad dem simre i et øjeblik til de begynder at dufte, men de må IKKE tage farve. Hæld hvidvin og muslinger ved, lad det koge til muslingerne åbner sig. Kasser de muslinger der ikke har åbnet sig. Tag halvdelen af muslingerne ud af skallerne og blend dem til en grov fars sammen med brød, mortadella, persille og oregano. Kom 1 spsk. fars og 1 hel musling i de pæneste skaller.

Sauce:

Sauter løget lidt i olien, til det bliver blødt, men det skal ikke tage farve. Tilsæt de hakkede, flåede tomater og lad det simre i ½ times tid. Smag til med salt og friskkværnet peber.  Kom muslingerne i saucen og lad det simre i 15 minutter. Server med lækkert brød til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer