Grønne bønner med dild

15. januar 2009
By

2 liter

1 kg friske grønne bønner, nippede

4 fed hvidløg, uden skal

1 tsk. cayennepeber, eller mere hvis det ønskes

4 store kviste krondild

6 1/4 dl cidereddike

6 1/4 dl vand

½ dl groft salt

Skold 4 sylteglas (og låg) à ½ liter med kogende vand og skyl dem evt. med atamon. Sæt en stor gryde med vand over og bring det i kog, tilsæt de grønne, nippede bønner og lad det koge til de er møre, men stadig har bid. Det tager ca. 4-5 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dryppe godt af. Kom 1 fed pillet hvidløg i hvert glad, sammen med 1/4 tsk. cayenne (eller lidt mere efter ønske) og 1 kvist krondild. Kom bønnerne i, så de står op og fyld op, så der stadig er ½-3/4 cm til kanten.

Bland eddike, vand og groft salt i en gryde, bring det i kog og hæld den varme væske over bønnerne, igen ½-3/4 cm fra kanten. Luk dem tæt til og opbevar glassene i et køligt, tørt sted. Lad dem stå i mindst 2 uger, inden der tages af dem. De spises kolde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer