Grillet hornfisk med fennikelsauce

10. december 2008
By

4 pers.

4 hornfiskefileter uden ben

lidt frisk timian

lidt frisk kørvel

lidt frisk esdragon

lidt frisk dild

lidt bredbladet persille

salt, friskkværnet peber

Fennikelsauce:

1 skalotteløg

1 fennikel

blade af 2 stilke timian

1 dl hvidvin

1 dl fiskebouillon

2 dl piskefløde

salt, friskkværnet peber

Del hornfiskefileterne på midten og læg dem i et fad. Drys med salt og friskkværnet peber. Hak krydderurterne og drys den hen over hornfiskene. Lad fiskene trække i køleskab i 5-6 timer.

Sauce:

Hak skalotteløg og skær fennikel i tern, svits det i lidt olie uden at det tager farve, rør i det. Tilsæt timianblade og hvidvin, lad det koge ind. Tilsæt fiskebouillon og kog i 4-5 minutter. Hæld fløden i og kog saucen til den bliver tyk og cremet, ca. 10 minutter. Smag den til med salt og friskkværnet peber.

Fold fileterne på lang omkring fyldet og hold dem sammen med tandstikkere. Pensl dem med ganske lidt olie på hver side og grill dem til kødet er hvidt, ca. 4 minutter på hver side.

Hæld saucen på varme tallerkner og læg de grillede hornfisk på – husk at fjerne tandstikkerne. Server med nye, kogte kartofler vendt i lidt smør og drysset med persille sammen med lidt cherrytomater og sukkerærter svitset lidt sammen på en pande i lidt olie, krydret med salt og friskkværnet peber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer