Ingen børn = INTET liv?????

5. januar 2009
By

Jeg udgør halvdelen af et par i 30’erne UDEN børn, et valg vi helt bevidst har taget og ikke noget vi er blevet “tvunget” til af naturens luner! Det kan dog være svært at gøre andre mennesker begribeligt at vi ikke ønsker at have børn.

Vi bliver konstant spurgt, om det ikke snart er vore tur til at få besøg af storken (som de så poetiske udtrykker det!). Når vi så siger at vi ikke vil have børn, så ser de helt forkerte ud i hovedet og siger straks: “jamen det skal I da, man skal da have børn!!”. Så er det jeg kommer til at tænke på, hvem er “man”??? Det er åbenbart en som bestemmer ret meget, for det ord høres TIT!

 

Jeg synes dog at vi har et ganske udmærket liv uden børn, et liv som vi selv er ret glade for og selvom det måske er et egoistisk valg – så ville det da være endnu mere egoistisk at få børn fordi “man” skal og ikke fordi vi ønsker det. Faktisk synes jeg nok, at vi er i stand til at finde en mening med tilværelsen, selvom vi ingen børn har. Vi er faktisk også – tro det eller ej – istand til at få tiden til at gå, uden at jage rundt efter vores små poder!!!

 

Nu er det jo ikke sådan at vi hader børn, vi har bare valgt at leve et liv uden. Vi er skam glade for de børn der er i familie og omgangskreds, men vi er også glade når vi kan levere dem tilbage til deres forældre igen!

 

Nogen i vores nærmete kreds er ret fornærmede over at vi ikke interesserer os nok for deres liv, børn og dagligdag. Da jeg sagde til dem, at det jo sådan set er gensidig, fik vi stukket i næsen: “men det er jo ikke det sammen, I har jo ingen børn!!”. Nej ok det har vi ikke, men vi har dog stadigvæk et liv – og endda et ganske udmærket et, synes vi selv! – som vi da også gerne vil have andre interesserer sig for. Selvom vi ikke har børn hvor andre kan spørge til mængden af mad de spiser, hvornår og hvor tit de sover, hvad meget de kommer af med i bleen i løbet af dage osv. – så er der da så mange andre ting vi gerne vil fortælle om…..

 

I bund og grund er der vel ikke noget der er rigtigt eller forkert, det handler om at træffe de valg i livet som gør os glade og lykkelige. Vi “dømmer” jo ikke dem som vælger at få børn, så det eneste vi beder om, er at I heller ikke dømmer os. Er det for meget at bede om????

Tags:

4 Comments til Ingen børn = INTET liv?????

  1. Christian on 20. januar 2009 at 20:02

    Jeg er selv far til to dejlige børn. Jeg kunne personligt ikke tænke mig et liv uden mine børn men jeg respekterer fuldt ud de der vælger et liv uden børn.

    Mine forældre fik tit slynget i hovedet at de var egoistiske da de valgte deres sport frem for at få børn. De havde valgt at få børn i en sen alder så de kunne nå det de ønskede med deres sport. Hvorfor er det lige at alle skal blande sig i ens liv ?

    Det er lidt skørt at vi danskere ikke kan respektere hinandens valg at leve på.

  2. Husmoderen on 20. januar 2009 at 21:04

    Hej Christian!

    Det er nemlig skørt at vi alle skal være så ens :-) Jeg respekterer jo at andre vælger at få børn – selvfølgelig – så det eneste jeg be’r om, er at andre også respekterer mit/vores valg…….

    Mange hilsner
    Husmoderen

  3. Simon Madsen on 11. januar 2010 at 11:58

    Hej Husmoderen

    Jeg er ved at uddanne mig til TV- og medietilrettelægger på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og er i den forbindelse igang med et eksamensprojekt, hvor vi gerne vil fremstille alternative familieformer i et positivt lys. Vi vil i den forbindelse rigtig gerne have et interview med et par, som bevidst har valgt børn fra – både for at høre hvorfor, men ligeså meget om, hvad det giver dem.
    Jeg kunne virkeligt godt tænke mig at komme i kontakt med dig, hvis I kunne være interesseret i et interview? Det ville ikke blive brugt til TV, men udelukkende eksamen.

    Jeg håber virkeligt, at du kan hjælpe.

    Mvh.
    Simon Madsen
    TV- og medietilrettlæggerstuderende
    tlf. 24487691

  4. Gitte on 26. september 2010 at 17:56

    Det er altid spændende at høre og læse om betragtninger fra forskellige vinkler. Jeg er selv en kvinde på 36 år, gift, har 2 bonusdrenge og sidder i et godt job. Jeg har et godt forhold til børn – andre folks børn. Kan godt sætte mig ind i den fantastiske følelse, det må være at få børn og se det udvikle sig, glæderne, men også sorgerne. Jeg har ikke selv følt eller føler en trang til at få mine egne børn; ser det ikke som et fravalg, men som noget, jeg ikke vælger til. Mit liv bliver ikke lykkeligere eller mere fuldendt ved at få børn – min mand er åben for flere børn, hvis det er ønsket, men jeg har spurgt mig selv, sat spm., forholdt mig til det – og der er ingen tvivl.
    At blive ensom som gammel: Jeg hører den udtalelse fra flere – tror til tider, at det for nogen er mere en kliche, og tror mere at det drejer sig om, at man bruger sine nærer relationer og venskaber i højere grad end til middagsselskaber og højtider. Jeg må også sige, at jeg ikke misunder børnefamilierne med d manglende samliv, koordinering, manglende gensyn med venner pga senge tider etc. Her er det skrevet i en eget sort/hvid tone, men grundliggende misunder jeg det ikke. Det er derfor skønt, at enhver vælger DET liv de ønsker og stræber efter – man er selv herre over sin lykke og når man foretager tilvalg,vælger man også ting fra.

    Tænk ikke så meget over hvordan andre lever deres liv – men vælg det liv du vil.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer