Initiativ over norm

27. november 2008
By

Tirsdag, hvor det var hundekoldt i østjylland – ca. -5 grader, havde vi en lille nødsituation på arbejde, hvor vi akut stod og manglede en bestemt type jern, som vi skulle bruge kl. 07.00 næste morgen. En af vore underleverandører i nabobyen havde det til at ligge, og jeg meldte mig til et par interessetimer og kørte hen efter det.

 

Alt gik fint….ankom….bilen blev læsset….og afsted igen.

 

4 -5 kilometer senere stod generatoren så af. Det vil sige bilen slukker fuldstændig. Motoren sætter ud, lys går ud og servostyringen holder op med at virke.

 

Man har ikke ret lang tid til at reagere m.h.t. at finde ud af, hvordan man bedst muligt får parkeret kareten så den står mindst muligt i vejen på den mørke landevej.

 

Jeg skal nok spare jer for de drabelige beretninger om, hvordan jeg med heltemod fik styret bilen ind i rabaten uden servostyring, for det er slet ikke det dette indlæg skal handle om.

 

Der stod jeg så med alle mine talenter. Bilen fuld af jern og en meget død motor.

 

Ringede til falck og de skulle så have fat i “sværvognstransport” (noget der tager tid. RED).

 

Stoppede et par tilfældige biler, idet jeg ikke kunne finde en advarselstrekant i bilen. Det var lidt svært, da det ikke er en bil jeg normalt kører i, og så var det buldermørkt.

 

Ingen kunne hjælpe eller også gad de ikke stå ud af bilen i den bidende kulde.

 

Så kom en tømmerknøs kørende og stoppede helt af sig selv og spurgte om han kunne hjælpe.

“Jo tak, en advarselstrekant kunne jeg godt bruge”, svarede jeg.

 

Den kunne han så heller ikke lige finde i sin bil. Han boede dog ikke så langt derfra og ville køre hjem efter en.

 

20 minutter gik og ingen kom.

 

Kiggede ned af en lang markvej. Der var lys længere nede. Jeg gik ned ad den og fandt et lille husmandssted. Der var dog ingen hjemme.

 

Så så jeg, at en bil havde holdt ind oppe ved mit havererede køretøj. Benene på nakken og op ad markvejen igen. Satans…den nåede at køre igen.

 

Stoppede på ny en bil, og spurgte til en advarselstrekant. “Jo da”, sagde den flinke ældre mand i bilen, “men hvad skal du med – du har jo allerede sat en op”.

 

Ok…..sagde farvel og tak og gik ca. 100 meter væk fra min lastbil…og jo, der stod den så. Tømrersvenden havde åbenbart konstateret, at jeg havde forladt skuden, men alligevel havde han selv sat trekanten op.

 

Jeg skrev en lille seddel og bandt den fast på trekanten med et “tak for lån” og “kontakt mig venligst på xx xx xx xx”.

 

Ham vil jeg sgu gi en kasse julepilsner, når han ringer.

 

Tak til tømrersvenden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer