Jordbærkage

14. april 2009
By

4 pers.

Mørdej:

100 g koldt smør i små tern

50 g flormelis

ca. 150 g mel

1 æg

Fyld:

150 g marcipan

150 g sukker

100 g smør

2 æg

50 g mel

75 g god, mørk chokolade

Creme:

1 æg

15 g maizena

korn af ½ stang god vanilie

2½ dl sødmælk

40 g rørsukker

2 dl piskefløde

500 g friske jordbær, halveret

Dej:

Smuldt smørret sammen med flormelis og mel. Saml dejen hurtigt med sammepisket æg. Lad dejen hvile i køleskab i ½ time.

Fyld:

Bland marcipan med sukker til en ensartet masse. Tilsæt smør til ad gangen og rør det godt sammen. Kom æggene i et ad gangen, mens der røres og sigt tilsidst melet i.

Rul dejen ud til ca. 3 mm’s tykkelse på et meldrysset bord. Smør en høj tærteform, 18 cm. i diameter, godt og læg dejen i. Fordel marcipanmassen ovenpå. Bag ved 200 grader i 15 minutter, afkøl den helt. Smelt chokolade over vandbad og pensl bunden med den, lad det afkøle helt.

Creme:

Pisk æggene sammen med maizena i en gryde. Tilsæt korn fra vaniliestangen sammen med mælk og rørsukker. Lad det hele koge i ½-1 minut  under konstant omrøring. Når den er blevet fast, tages den af varmen. Lad den afkøle helt. Pisk fløden til skum og vend det i den kolde creme.

Anret kagen på et stort fad. Fordel flødeskumscremen ovenpå og derefter masser af halverede, friske jordbær.

One Response to Jordbærkage

  1. Brit on 23. juni 2009 at 07:33

    Uovertruffen jordbærkage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer