Kalvemedaljoner med polenta og svampecreme

14. april 2009
By

2 pers.

2 kalvemedaljoner

olie til stegning

Maldon salt, friskkværnet peber

Svampecreme:

300 g blandede svampe, rensede og skåret i skiver

1 spsk. smør

1 dl piskefløde

salt, friskkværnet peber

Polenta:

1 dl hvidvin

4 dl vand

1 dl minut polenta

25 g smør

25 g frisk parmesan, fintrevet

salt, friskkværnet peber

Desuden:

dild

kørvel

citronsaft

Steg medaljonerne i lidt olie, til de er stegt efter smag. Krydr med salt og friskkværnet peber og lad dem trække i 5 minutter inden servering.

Rist svampene i smør til væden er kogt væk. Tilsæt fløde og lad det koge ind, til det er cremet. Krydr med salt og friskkværnet peber.

Kog vin og vand op. Rør polenta i og rør til det bliver tykt. Tag det af varmen, kom smør og parmesan i og krydr med salt og friskkværnet peber. Server den varme polenta med kalvemedaljonerne og svampecremen. Pynt det hele med lidt kørvel og dild, vendt med citronsaft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer