Kalvesteg med rodfrugter

15. april 2009
By

6 pers.

2 kg. kalvefiletr

groft salt, friskkværnet peber

6 store bagekartofler i både

olie

2 pastinak i grove tern

2 persillerødder i grove tern

2 rødbeder i grove tern

5 kviste timian

1 savoykål i strimler

Peberrodcreme:

3 dl græsk yoghurt 10%

2 spsk. frisk, revet peberrod

1 spsk. citronsaft

1 tsk. citronskal, fintrevet

salt, friskkværnet peber

Rids fedtet i kalvefileten i rudemønster og drys med salt og friskkværnet peber. Læg den på en bagerist og steg ved 200 grader i ca. 50 minutter, eller efter ønske.

Vend kartoffelbåde med lidt olie, salt og friskkværnet peber. Kom dem i et ovnfast fad og bag dem ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Varm olivenolie op på en stor pande og steg alle rodfrugterne deri, sammen med timian. Lad dem stege i ca. 10 minutter, vend i dem af og til. Tilsæt savoykål, drys med salt og friskkværnet peber og steg i endnu 10 minutter.

Rør ingredienserne til peberrodscremen sammen og smag til med salt og friskkværnet peber. Skær kødet i skiver når det har hvilet i ca. 15 minutter og server med kartofler, de stegte rodfrugter med kål og peberrodscremen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer