Kylling med cashewnødder og ananas

15. december 2008
By

4 pers.

1 hel kylling

salt, friskkværnet peber

4 forårsløg

3 dl jasminris

1 spsk. olie

4½ dl hønsebouillon

2 dl frisk kokos, revet

1 frisk, rød chili, finthakket

50 g saltede cashewnødder

200 g ananas fra dåse, skåret i små tern

citronsaft

Skyl kyllingen godt og sørg for at den er helt ren indeni, dup den tør. Krydr den med salt og friskkværnet peber, både ud- og indvendig. Læg den i et ovnfast fad og steg den ved 200 grader i ca. 1 time, tjek ved lårene at den er gennemstegt. Hvis kødsaften er klar når der prikkes i det tykkeste sted på låret, er den nok. Lad den køl lidt af, fjern skindet og pil kødet af skroget, skær det i mindre stykker. Snit forårsløg, gem den grønne top til pynt. Svits den snittede del af forårsløgene sammen med risene i lidt olie, til riskornene er godt dækket med olie og bliver lidt klare i det. Tilsæt revet kokost, chili og bouillon. Kog risen ved svag varme i ca. 12 minutter, tag af varmen og lad dem trække i 12 minutter med låg på. Vend kyllinge- og ananasstykker i risene, smag til med citronsaft, salt og friskkværnet peber. Pynt med den grønne del af forårsløgene (finthakket) og hakkede cashewnødder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer