Kylling med cashewnødder

3. marts 2009
By

4 pers.

400 g kyllingebrystfilet i små tern

1 dl usaltede cashewnødder

3 fed hvidløg, finthakket

5 g frisk, ingefær, meget finthakket

½ frisk, rød chili, finthakket

2 tsk. de 5 krydderier

1 spsk. hele sichuanpeberkorn

2 stk. forårsløg i grove stykker

1 spsk. risvin

½ tsk. fishsauce

2 dl vand

lidt maizenamel rørt ud i lidt koldt vand

2 spsk. sesamolie

Varm en wok op – UDEN fedtstof – til den er næsten rødglødende, det tager 5-10 minutter. Bland kylling, cashewnødder, hvidløg, ingefær, chili, de 5 krydderier, sichuanpeber, forårsløg, risvin og fishsauce rigtig godt sammen. Hæld ½ dl vand i den meget varme wok, efterfulgt af kyllinge-blandingn. Rør HELE tiden, så det ikke brænder på, men kun bliver gyldent. Kom vand i lidt efter lidt hvis det er nødvendigt, for at det ikke brænder på. Steg i ca. 3 minutter, til kyllingestykkerne er gennemstegte, krydr med salt. Rør lidt maizena ud i koldt vand og hæld det i, lad det koge op og der dannes en sauce. Vend sesamolie i og server straks med brune ris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer