Muslinger med hvidvin og chili

12. april 2009
By

4 pers.

2 skalotteløg, finthakket

3 fed hvidløg, finthakket

1 tsk. smør

1 kg. skrubbede blåmuslinger, smid dem væk der ikke lukker sig, når de bankes mod bordkanten

½ flaske tør hvidvin

1-2 friske, røde chili i tynde ringe

3 spsk. creme fraiche 38%

Maldon salt, friskkværnet peber

Damp skalotteløg og hvidløg i smørret, til de bliver bløde, i en stor gryde. Tilsæt vin, chili, lidt salt og friskkværnet peber – lad det koge op. Kom muslingerne i og læg lå på. Ryst gryden og lad muslingerne koge i ca. 5 minutter. Smid de muslinger væk der ikke har åbnet sig. Rør creme fraiche i og smag til med salt og friskkværnet peber. Server muslingerne med væden i dybe tallerkner og med noget lækkert flute til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer