Rød linsesuppe

15. januar 2009
By

6 pers.

1 appelsin

2 spsk. olivenolie

3 løg, halveret og skåret i smalle både

4 gulerødder, skrællet og revet

salt, friskkværnet peber

2 tsk. tørret merian

1 dåse hakkede (blomme)tomater

1 god spsk. koncentreret tomatpure

1 tsk. brun farin

1½ dl grønsagsfond

2½ dl tørrede, røde linser, godt skyllet og afdryppet

½ dl bredbladet persille, hakket

Skær skrællen af appelsinen med en skarp kniv, i et langt stykke (hvis det er muligt). Skrab evt. hvid hinde af skrællen, hvis der sidder noget på, stil det til side. Halver appelsinen og pres saften af den. Stil saften til side.

Varm olivenolien op i en stor gryde ved lav varme, tilsæt løg og gulerødder. Lad dem stege, til de falder lidt sammen og mens der røres i det, ca. 15 minutter. Krydr med salt, friskkværnet peber og merian, når der mangler ca. 2 minutter. Tilsæt tomater, tomatpure, brun farin, fond, appelsinskal, -saft og linserne. Bring det hele i kog, skru ned og lad det simre i ca. ½ time, delvist dækket af lå. Tag appelsinskallen op og smag til. Rør persille i og server det varmt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer