Rødspætter med tomat- og kartoffelsalat

16. december 2008
By

4 pers.

8 rødspættefileter

mel blandet med salt og friskkværnet peber

1 æg, pisket let sammen

1 dl rasp

smør + olie til stegning

Tomatsalat:

250 g cherrytomater i halve

4 spsk. god olivenolie

1 håndfuld mynteblade

1 håndfuld koriandeblade eller bredbladet persille

1 frisk, grøn chili uden kerner, finthakket

4 spsk. limesaft

2 spsk. rødvinseddike

lidt sukker

Kartoffelsalat:

500 g kogte, kolde, pillede kartofler

1 bdt. forårsløg, fintsnittet

1 dl Hellmann’s mayonnaise

citronsaft efter smag

lidt karry efter smag

4 spsk. kapers, afdryppede

Dup fiskefileterne tørre og vend dem i mel, sammenpisket æg og tilsidst i rasp. Steg dem gyldne på en varm pande i en blanding af smør og olie. Steg dem 3-4 minutter på hver side, eller til de er gennemstegte, tag dem af og hold dem varme. Tør panden af, kom olivenolie på og varm op igen. Kom tomaterne på og varm dem igennem i 3-4 minutter, inden de blandes med de øvrige ingredienser til salaten, som smages god til med sukker, salt og friskkværnet peber.

Skær kartoflerne i grove stykker og bland dem med forårsløg. Rør mayonnaise med citron, karry, salt og friskkværnet peber og vend med kartoffelblandingen. Drys med kapers og server med fisken, tomatsalaten og citronbåde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer