Rabarbertrifli

10. april 2009
By

10 pers.

500 g rabarber
200 g rørsukker
3 spsk. vand

Creme:
2 blade husblas
100 g sukker
saft fra 2 lime
korn fra 1 stang vanilie af god kvalitet
2½ dl græsk yoghurt 10%
1½ dl piskefløde

Desuden:
150 g ingefærsmåkager
100 g marcipanmakroner
frisk mynte

Skær rabarber i mindre stykker og kog dem til kompot med sukker og vand.
Udblød husblas i koldt vand. Varm sukker, limesaft og vaniliekorn op, til sukkeret er smeltet, tag det af varmen. Knug vandet af husblasen og opløs det i sukkerlagen. Rør det i yoghurten. Pisk fløden stiv og vend det i. Stil det koldt i mindst et par timer, helst natten over.

Tag 10 små glas. Knus ingefærsmåkager og makroner og læg dem i bunden af hvert glas. Fyld op med rabarberkompot og creme. Pynt med mynteblade lige inden servering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer