Spaghetti-/skaldyrspakke

14. april 2009
By

4 pers.

12 små hjertemuslinger

16 blåmuslinger

500 g torskefilet

6 spsk. olivenolie

1 frisk, rød chili, finthakket (med eller uden kerner)

2 fed hvidløg, knust

16 rå tigerrejer

4 modne, aromatiske tomater, flået, uden kerner og hakket fint

lidt friske basilikumblade

300 g spaghetti

2 spsk. persille, finthakket

salt, friskkværnet peber

Forvarm ovnen til 250 grader. Skrub muslingerne med en stiv børste under rindende vand (koldt!!). Fjern “skægget”. Smid de muslinger væk, der IKKE lukker sig, når de bankes mod bordet. Skær torsk i mindre stykker. Tag skallen af rejerne, men lad haleviften sidde på. Skær dem op i ryggen og fjern tarmen Varm halvdelen af olien i en gryde og kom chili, hvidløg, skaldyr og fisk i. Efter 10 minutter tilsættes tomat, basilikum og persille. Lad det koge videre ved lav varme i 5-10 minutter, rør i det.

Bring godt med vand i kog i en stor gryde, tilsæt godt med salt og kog spaghettien i det, til det er næsten al dente. Tag spaghetti op med en hulske, lad den dryppe lidt af og kom den så over i gryden til fiskeblandingen. Hæld resten af olivenolien over og smag til med salt og friskkværnet peber.

Riv et stort stykke stanniol af og læg det i et ovnfast fad. Hæld spaghetti-/fiskeblandingen ud på stanniolen og pak det ind, ligesom når bageren pakker flødeskumskager ind. Sørg for at der er plads nok til at luften kan cirkulere og det kan  udvides. Stil fadet i den forvarmede ovn i 5-10 minutter, eller til stanniolpakken begynder at “hæve”. Stil fadet på bordet, riv et hul i stanniolen og server groft, lækkert brød til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer