Sprøde sild

2. april 2009
By

4 pers.

4 dobbelte sildefileter

Sennepscreme:

2 syltede agurker, afdryppet og skåret i små tern

1 tsk. Colmans sennepspulver

4 spsk. creme fraiche

1 spsk. dijonsennep

1 spsk. grov dijonsennep

1 tsk. sukker

½ spsk. lagereddike

1/4 tsk. fint, knust koriander

1/4 tsk. fint, knuste dildfrø

Serveres med:

1 lille porre i meget tynde ringe

olivenolie

frisk, revet peberrod

Maldon salt

Blend de finthakkede agurker med resten af ingredienserne til sennepscremen og lad den trække i køleskab i ½ time.

Rids skindet på silden og drys dem med lidt salt, lad dem trække i 10 minutter. Dup dem tørre og steg dem på skindsiden i lidt godt varm olie. Pres dem ned mod panden med en paletkniv. Vend dem ikke før de er helt gyldne og sprøde!. Tag panden af varmen ligeså snart de er vendt. Server dem straks på noget lækkert, groft rugbrød sammen med sennepscremen, porre, og peberrod.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer