Steak med skøn sauce og grov mos

27. februar 2009
By

2 pers.

2 farmersteaks

Maldon salt, friskkværnet peber

lidt olie

Sauce:

4 skalotteløg i meget tynde både

25 g smør

½ spsk. balsamico

2 tsk. lys vineddike

2 dl kalvebouillon

lidt frisk timian

600 g kartofler og pastinakker (ialt)

olivenolie

salt, friskkværnet peber

hakket persille

Skræl kartofler og pastinakker og skær dem i grove stykker. Kog dem i ½ times tid. Hæld vandet fra og rør dem til en grov mos med olivenolie, salt og friskkværnet peber. Vend hakket persille i.

Sauce: svits løgene ved svag varme i smørret i ca. 5 minutter, de skal ikke tage farve, men blive bløde. Hæld eddike og balsamico over og kog den næsten helt væk. Hæld bouillon og timian ved og lad det simre i 5 minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Dup bøfferne tørre og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Steg dem ved hård varme i ca. 2 minutter på hver side, alt efter hvordan de ønskes. Anret bøfferne med løgsaucen henover og den grove mos til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer