Teriyaki-kylling med grønkål

10. april 2009
By

4 pers.
4 kyllingebrystfileter
2 dl teriyakisauce
1 tsk. rapsolie
300 g frisk grønkål, godt skyllet og tørret
300 g ekstra fine ærter, fra frost
2 skalotteløg i små ringe
2 tsk. rapsolie
groft salt, friskkværnet peber

Desuden:
600 g kartofler i ½ cm. tykke skiver
1 spsk. olie
groft salt

Afpuds kyllingebrystfileterne og læg dem i teriyakimarinaden i mindst 6 timer, gerne mere. Vend kartoffelskiverne med olie, krydr med salt og steg dem møre i ovnen ved 200 grader i ca. ½ time. Vend dem undervejs.
Steg de marinerede kyllingestykker på en slip-let pande i ganske lidt olie, krydr med friskkværnet peber og måske lidt salt. Steg til kyllingestykkerne er gennemstegte. Hæld kogende vand over ærterne og grønkålen, som skæres i små stykker inden. Kom groft salt i og lad det stå i et par minutter. Hvis ærterne er frosne, kan det være nødvendigt at give dem 2 gang kogeden vand. Hæld vandet fra og lad det dryppe af. Dryp med lidt olie og vend med skalotteløg. Læg det i et halvdybt fad og arranger kylling ovenpå. Server med de ovnbagte kartoffelskiver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer