Tunruller farseret med laks

9. april 2009
By

4 pers.

4 stilke bladselleri i julienne

2 gulerødder i julienne

1 porre i julienne

8 store romaine salatblade

4 skiver frisk tun a 150 g

4 meget tynde skiver røget laks

Maldon salt, friskkværnet hvid peber

1 skalotteløg, finthakket

6-8 dl fiskebouillon

Forvarm ovnen til 200 grader. Læg grønsagsstrimlerne i bunden af et smurt ovnfast fad. Dyp hurtigt salatbladene i letsaltet, kogende vand og kom dem så STRAKS i isvand. Når de er afkølede lægges de til afdrypning i en sigte.

Skær en lomme i siden på tunbøfferne og læg en skive laks i hver lomme, dryst med salt og friskkværnet hvid peber. Bred salatbladene ud og læg et stykke fisk på hver. Pak dem ind i salatbladene. Læg fiskpakkerne ovenpå grønsagerne og drys med hakket løg. Hæld fiskebouillon ved, dæk med stanniol og sæt i ovnen. Skru ned til 180 grader og lad dem dampe i 15-20 minutter. Server med friskkogte aspargeskartofler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Nye kommentarer